top of page

Frozen yoghurt med 2 ingredienser

  • Nanna Philbert
  • 23. mar. 2016
  • 1 min læsning

Opdateret: 3. mar. 2020


Is er noget som alle elsker og nu hvor foråret er på vej, kan vi snart begynde at spise is igen. Et friskt og let alternativ til is er 'frozen yoghurt' eller direkte oversat; frossen yoghurt. Ulempen ved købt frozen yoghurt er dog, at det har et endnu meget højere sukkerindhold end almindeligt is på trods af sit lave fedtindhold. Dette er dog ikke tilfældet, hvis man laver det selv!

Her er derfor min 'opskrift' på frozen yoghurt, som tager 5 minutter at lave og ikke engang kræver en ismaskine.

Til én portion skal man bruge 200 g. frossen frugt/bær og 200 g. yoghurt (gerne sukkerfrit). Indholdet kan varieres i det uendelige, men i denne simple opskrift har jeg brugt 80 g. frossen banan og 120 g. frosne jordbær samt 200 g. Cheasy yoghurt med skovbær.

Det hele puttes i en blender og blendes indtil det har en helt ensartet konsistens. Man skal måske stoppe og røre rundt i det undervejs (eller ryste 'flasken' hvis man som mig har en 'Smoothie Twister').

Nu er isen faktisk færdig og kan nydes i sig selv eller med lækre toppings efter eget valg.

I en portion er der 260 kcal, 55 g. kulhydrat (frugtsukker og fibre), 1 g. fedt og 10 g. protein. Isen kan også laves i større portioner på forhånd og opbevares i fryseren, så skal den blot tø op i ca. 20 minutter, før den er spiseklar. God fornøjelse med denne nemme opskrift på frozen yoghurt!


Comments


© 2021 af Nanna Philbert

bottom of page