Bagt Butternutsquash
- Nanna Philbert
- 25. feb. 2016
- 1 min læsning
Opdateret: 15. jan. 2021
Står du og skal have store saftige bøffer eller andet lækkert kød til aftensmad, men kan ikke finde ud af hvad du skal lave af garniture til? I dette indlæg vil jeg præsentere noget af det lækreste og mest smagfulde tilbehør man kan lave, som passer til alle tænkelige retter. Bagt butternutsquash med masser af løg og hvidløg! Dette tilbehør kan varieres på et utal af måder, men her vil jeg gennemgå, hvordan det kan laves helt basalt.
Til en fuld bageplade skal man bruge:
- 1 butternutsquash
- 3 løg
- 5 fed hvidløg
- Lidt olivenolie og salt
Tænd ovnen på 180 grader. Skral butternutsquashen og skær den i skiver.

Hak løgene og hvidløget.

Læg butternutsquashen på en bageplade med bagepapir og læg løgene ovenpå, så det hele er jævnt fordelt udover pladen. Hæld en lille smule olivenolie jævnt fordelt henover pladens indhold og drys rigeligt med salt over pladen ligeledes. Jeg brugte hjemmelavet chilisalt - vælg din yndlingssalt!

Læg sølvpapir over pladen og bag midt i ovnen i 2-3 timer. Ønsker man en mere gylden overflade, fjernes sølvpapiret de sidste 20 minutter af bagetiden, og ovnfunktionen skiftes til varmluft.

Så er det færdigt og klar til servering. Tag direkte fra bagepladen eller overfør det eventuelt til et fad.

Dette tilbehør kan som fornævnt varieres på mange måder, afhængigt af hvad det serveres til, men med denne klassiske smagssammensætning går man aldrig galt i byen. God fornøjelse!
Comments