Ærtedip
- Nanna Philbert
- 7. maj 2016
- 1 min læsning
Opdateret: 15. jan. 2021
Hummus er en dip/smørelse typisk lavet på hovedsageligt kikærter, men det viser sig at det faktisk kan laves på langt de fleste former for ærter og bønner. Jeg har prøvet at lave det på helt almindelige ærter fra fryseren - og resultatet er en virkelig lækker ærte dip ala. hummus, som kan bruges som dip og smørelse i alle mulige sammenhænge. Denne hummus tager under 5 minutter at lave og består af simple ingredienser som kan købes i alle supermarkeder.

Det eneste man skal bruge til en mellemstor portion er:
- 200 g. frosne ærter
- 2 spsk. tahini (eller smooth peanut butter)
- Saft fra 1/4 citron
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk. olivenolie

Ærterne skal tø op først. Ellers er fremgangsmåden simpel. Det hele skal blendes sammen med en stavblender i en skål. Smag til med salt og peber.


Top hummusen med lidt olivenolie som prikken over i'et.


Denne opskrift er hurtig at bikse sammen til en tapas aften eller hvis man lige har lyst til en lækker dip til sine snacks. God fornøjelse!
Commentaires