top of page

Asiatisk laks

  • Nanna Philbert
  • 22. maj 2016
  • 2 min læsning

Opdateret: 15. jan. 2021


Hvis jeg gennem hele mit liv har haft én livret, som jeg altid har elsket, så er det laks. Om det så er røget laks, ovnbagt laks, laks sashimi så smager det altid godt! Laks er en meget anvendelig fisk og kan tilberedes på mange måder. Jeg har nu fundet den bedste måde at lave laks på, som er asiatisk inspireret, og jeg vil dele det med jer her i dette indlæg.


Til 4 personer:

- 6 laksefiletter

- 1 mellemstærk chili

-1 zucchini

- En bakke cherrytomater

- 1 stor spsk. fiskesovs

- 3 spsk. sesamolie (eller olivenolie, men sesam er bedst)

- 1 spsk. honning

- 3 fed hvidløg

- Ca. 1 tsk finthakket ingefær

- 2 tsk tørret koriander

- Saft fra 1/4 citron

Start med at tænde ovnen på 200 grader.

Pres hvidløget og hak ingefær og chili fint. Lav marinaden til laksen ved at blande fiskesovs, sesamolie, honning, hvidløg, ingefær, chili, citronsaft samt lidt salt og peber. Smag til med honning og citronsaft, hvis den er for sød eller syrlig.

Skyl zucchinien og tomaterne. Skær zucchinien i tynde skiver.

Læg zucchini skiverne og tomaterne i en skål og bland med 2 spsk. af marinaden.

Find et tilpas størrelse fad og læg et stykke sølvpapir, som er dobbelt så langt som langsiden af fadet, over bunden af fadet. Læg grøntsagerne i bunden af fadet.

Læg laksen ovenpå grøntsagerne.

Hæld resten af marinaden over laksen. Sørg for at det er godt fordelt.

Læg nu det resterende sølvpapir ovenpå laksen som et låg og luk det til.

Bag laksen og grøntsagerne midt i ovnen i ca. 30 minutter.

Så er laksen færdig og serveringsklar. Spis det sammen med f.eks. blomkålsris for en smagfuld og let kombination, eller valg ægte ris, hvis der ikke skal gå for meget sundhed i det.

Jeg håber denne opskrift kan bruges. Det er virkelig en lækker måde at lave laks på og jeg vil lave det mange gange igen ude i fremtiden. Det kan også laves på grill i en bakke. God appetit!


Comentarios


© 2021 af Nanna Philbert

bottom of page