Syltet græskar med chili og ingefær
- Nanna Philbert
- 6. okt. 2016
- 2 min læsning
Opdateret: 7. mar. 2020
Vi er efterhånden gået syltesæsonen i møde og græskar er efterhånden også rimelig udbredt i de danske supermarkeders grøntsagsafdelinger. Så jeg tænkte - hvorfor ikke prøve at sylte græskar? Resultatet blev disse lækre græskarpickles med et strejf af ingefær og chili.

Til to mellem glas skal man bruge (ca. 400 ml):
- 1/4 hokaido græskar
- 1 rod ingefær
- 2 chilifrugter af ønsket styrke
- 300 g. rørsukker
- 4 dl eddike
- 2 dl vand
- 1 spsk salt

Start med at skylle sylteglassene efter følgende procedure:
Hæld ca. 1 tsk atamon i hver af dine glas. Hæld herefter en smule kogende vand i glasset, sæt låget på, tag det op i hænderne med et hviskestykke. Mens man holder godt fast rystes glasset så det bliver godt skyllet.
Ønsker man at det skal holde længe (mere end et par uger) kan man også bare putte 1 spsk. atamon i lagen.
Flæk græskarret og fjern kernerne og kernesnasket med en ske.

Skær det i skiver a ca. 0,5 cm tykkelse og fjern skrallen.

Læg græskarret til side i en skål.
Fjern kernerne fra chilierne og skær dem ud i stykker der er ca. 1 cm på hver side. Skræl også ingefærroden og skær den i lange strimler (ikke mere end 0,5 cm tykke).

Fordel nu de tre komponenter i glassene og husk at lægge det lidt i lag. Sørg for at glassene er godt proppede.

Afmål nu vand, eddike, sukker og salt i en gryde.

Varm nu det hele op netop til kogepunktet. Alt sukker og salt skal gerne være opløst i lagen.

Hæld nu den varme lage over i glassene. Fyld dem HELT op - der må ikke være noget luft i glassene. Lagen skal faktisk helst flyde ud over kanten af glasset når det lukkes til.

Det skal nu trække i mindst en uge før det er spiseklart. Denne udgave er med en smule bid i. Hvis man ønsker en blødere konsistens, kan man lade grøntsagerne koge lidt i lagen før det hele hældes på glas.
Efter en uge er de klar!


Disse 'pickles' passer super godt til asiatisk inspireret mad eller på en almindelig rugbrødsmad hvor det nemt kan erstatte en rødbede eller en syltet agurk. Jeg vil varmt anbefale denne opskrift, selvom det umiddelbart lyder lidt spøjst - det smager nemlig rigtig dejligt. God fornøjelse!
댓글