top of page

Syltede rødløg

  • Nanna Philbert
  • 9. dec. 2016
  • 1 min læsning

Opdateret: 7. mar. 2020


Noget af det mest simple og velsmagende man kan lave som et lille syrligt tilbehør, er syltede rødløg. Det er super nemt og er klar allerede efter et døgn. De er perfekte til en god julefrokost. Opskriften fås lige her!

Til 3 mellemstørrelse glas skal man bruge:

- 4-5 rødløg

- Peberkorn (jeg brugte hvide peberkorn)

- 1 del sukker

- 1 del vand

- 1 del eddike

Start med at skolde glassene eller skylde dem i atamon.

Skær nu løgene groft i den størrelse du ønsker.

Fyld glassene med løg. Husk at lægge et par peberkorn ned ovenpå løgstykkerne engang imellem. Tilføj evt. også et laurbærblad.

Afmål nu alle ingredienserne til lagen i en gryde og varm det op netop til kogepunktet.

Hæld nu lagen op i glassene og sørg for at de er helt fyldt op. Sæt låg på glassene og lad dem stå og trække i et døgn.

Sæt eventuelt et lille mærkat på, hvis de skal se ekstra professionelle ud.

Rødløgene kan holde sig et par uger i køleskabet uden atamon. Nyd dem sammen med diverse slags kød, på din leverpostejsmad eller hvad du ellers lige synes de ville passe godt til.

Syltede rødløg er ydermere også en god værtindegave. Flotte, lækre og nemme - God fornøjelse!


Comments


© 2021 af Nanna Philbert

bottom of page