top of page

Sambal oelek (chilipaste)

  • Nanna Philbert
  • 2. jan. 2018
  • 1 min læsning

Opdateret: 7. mar. 2020


I min familie holder vi meget af chili og derfor er det også meget nærliggende at dele en opskrift på en sand klassiker hos os - nemlig sambal oelek, også kendt som chilipasta.

Til 4 små glas, eller 2 store, skal man bruge:

- ca. 500 g. frisk chili

- 1 dl. vand

- 1 dl. eddike

- 2 tsk. salt

- 1 tsk. rørsukker

- 1 dl. olivenolie

- Evt. atamon til at rense glassene

Skyl chilierne og fjern stilkene. Skær dem i mindre stykker.

Purér chilierne i en foodprocessor.

Overfør det hele til en gryde og tilsæt vand, salt, rørsukker og eddike. Lad det koge lidt op og simre i ca. 15 minutter. Tilføj herefter olivenolie og lad det simre et par minutter mere.

Overfør til skoldede glas evt. skoldet med lidt atamon. Sæt låg på med det samme og lad det trække et døgns tid.

Nyd din sambal oelek som en stærk dip eller brug den f.eks. rørt op i en kødsovs eller i andre gryderetter. Mulighederne er mange - god appetit!


Comentarios


© 2021 af Nanna Philbert

bottom of page