Jordskokkesuppe med rød peber og safran
- Nanna Philbert
- 30. dec. 2016
- 2 min læsning
Opdateret: 15. jan. 2021
I disse kølige vintertider, er der få ting så varmende og hyggelige som en dejlig smagfuld suppe. Denne suppe har en helt unik og pikant smag, hvilket gør den meget lækker i sig selv, men også gør den til den perfekte base til skaldyr eller fiskesuppe.

Til 4-6 personer (en stor portion):
- 7-8 halvstore jordskokker
- 1 blomkål
- 3 rød peber/rød snackpeber
- 4 løg
- 10 fed hvidløg
- 1 dåse kokosmælk
- Et drys safran
- 1/2 tsk. spidskommen
- 1/4 revet hel muskatnød
- Salt og peber
- Evt. lidt frisk chili eller cayennepeber

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Skræl og skær jordskokkerne i mindre stykker. Skyld peberfrugterne og fjern kernerne. Pil desuden løg og hvidløg og hak det groft. Fordel det hele på en bageplade med bagepapir.

Stryg et drys safran over grøntsagerne.

Dæk nu hele bagepladen med sølvpapir og luk det til i siderne. Bag det i 60 minutter.

Når der er ca. 20 minutter tilbage af bagetiden, kan man begynde at forberede blomkålen. Det skal skylles, skæres i mindre buketter og herefter koges til det er helt mørt. Man skal fylde gryden så meget med vand at det næsten dækker blomkålen.

Efter de 60 minutter er ovngrøntsagerne færdige.

Tilføj nu disse grøntsager samt kokosmælken til gryden med blomkål. Husk at lade vandet blive i gryden med blomkålen.

Herefter skal det blendes grundigt sammen til det har en glat og cremet konsistens. Tilføj krydderierne til suppen og smag den til med salt og peber (man skal bruge mere salt end man lige regner med).

Herefter skal suppen gerne stå og simre i mindst 10 minutter.

Så er suppen klar! Jeg kan anbefale at man tilføjer en klat græsk yoghurt og en smule frisk safran til suppen, den er dog også rigtig god i sig selv. Man kan også sagtens tilføje nogle rejer, hummerhaler eller noget fisk til suppen i den sidste simretid.


Denne suppe egner sig eksempelvist rigtig godt som base til hummersuppe, hvilket er en sikker vinder som forret nytårsaften. God appetit!
Comments