Dadel/kakao kugler (3 ingredienser)
- Nanna Philbert
- 14. jan. 2017
- 1 min læsning
Opdateret: 28. nov. 2020
Dadelkugler kan laves i alle mulige udgaver. Jeg har prøvet at lave en ekstremt simpel og smagfuld dadelkugle, og jeg har endelig ramt hovedet på sømmet. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver disse. Opskriften får I lige her!

Til ca. 25 kugler skal man bruge:
- 300 g. medjool dadler
- 40 g. kakao
- 50 g. mørk chokolade, evt. vegansk
- Evt. mandler, kokos eller lignende til drys.

Afvej dadlerne, flæk dem og fjern stenene.

Mos dem sammen til en ensformig masse med en gaffel.

Tilsæt kakao og rør det hele grundigt sammen.


Sæt det på køl i 30 minutter.
Herefter rulles ca. 1 tsk. af massen ad gangen til en kugle.

Smelt chokoladen og hæld ca. 1 tsk. af det flydende chokolade over hver kugle. Drys dem eventuelt med hakkede mandler eller kokos straks efter.


Stil nu kuglerne på køl i yderligere 30 minutter. Herefter er kuglerne spiseklar!


De skal opbevares på køl og her kan de holde sig i et par uger. Jeg tvivler dog på at de får lov til at stå der så længe - God fornøjelse!
Kommentit