Sweet potato fries
- Nanna Philbert
- 25. feb. 2017
- 1 min læsning
Opdateret: 7. mar. 2020
Hvis der er én udgave af fritter, som jeg synes absolut overgår kartoffeloriginalen, så er det sweet potato fries! Med sin søde og rige smag og cremede bløde konsistens indeni, er de en klar vinder i mine øjne. Derfor skal I naturligvis heller ikke snydes for opskriften på, hvordan man laver dem bedst!

Til 2 personer/en plade fuld:
- En stor eller to mindre søde kartofler
- Ca. 2 spsk. olivenolie
- Salt
- Almindelig eller røget paprika
(hvis du er til barbeque-smag, vil jeg anbefale den røgede udgave)

Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl kartoflen/kartoflerne og skær det ud i nogenlunde samme størrelse aflange stænger.


Jeg synes det er nemmest at halvere den og herefter skære den i nogenlunde lige tykke skiver og så i stænger. Således bliver de nogenlunde lige tykke på alle led

Læg nu stængerne på en bageplade med bagepapir. Fordel olienolie over dem og drys generøse mængder salt og paprika over dem (ca. 2 tsk. af hver).

Dæk nu pladen med sølvpapir.

Bag det nu i 30 minutter. Herefter fjernes sølvpapiret og så skal det bages yderligere 30 minutter.


Så er de færdige og spiseklar! Vil man gerne have lidt ekstra skorpe på dem, kan man evt. sætte ovnen på varmluftfunktion det sidste kvarter af bagetiden.

Disse fritter går godt som tilbehør til stort set hvad som helst, men de er også rigtig gode i sig selv. Her serveres de sammen med ovnbagt peberfrugt og jordskokke samt lettere brændte falafler.
Som dyppelse til fritterne kan jeg varmt anbefale en hjemmelavet aioli, opskriften findes lige her:
http://nannaphilbert.wixsite.com/madogvelvaere/single-post/2016/07/12/Aioli
God appetit!
Comments