Gulerodsshot
- Nanna Philbert
- 7. mar. 2017
- 1 min læsning
Opdateret: 7. mar. 2020
Det er i sandhed sæson for snue og rigtig mange af os kunne særligt i denne tid drage fordel af at spise mere grønt. En hurtig og komprimeret måde at få indtaget alle de gavnlige stoffer, som styrker immunforsvaret, er gennem shots (ikke alkoholslagsen). Her er derfor min opskrift på et krydret, smagfuldt og sundt gulerodsshot.

Til ca. 400 ml:
- 10 mellem gulerødder
- 3 hele lime
- En mellem knold ingefær
- 4 fed hvidløg
Desuden skal man også bruge en juicemaskine til denne opskrift.

Jeg vil anbefale, at man bruger økologisk grønt.
Fremgangsmåden er simpel. Ingredienserne skylles og skæres i mindre stykker, hvorefter de blot skal juices efter maskinens procedure.


Hvis man ikke bryder sig om den bitre smag fra limeskallen, kan man vælge at skære det af, før man juicer det.

Shottet skal opbevares på køl og kan holde sig længst, hvis man opbevarer det i en tæt flaske. Denne portion skulle gerne give ca. 10 shots a 4 cl. God fornøjelse!
Комментарии