top of page

Rødbede med ramsløg

  • Nanna Philbert
  • 25. mar. 2017
  • 1 min læsning

Opdateret: 15. jan. 2021


Rødbeder er en af mine absolutte yndlingsgrøntsager om det så er i form af råkost, syltede rødbeder eller bagt. Denne måde at lave rødbede på er mere eller mindre en klassiker i mit hjem, så det er også på tide at jeg deler den med jer.

Til et mellem fad skal man bruge:

- 8 mellem rødbeder

- Et par håndfulde frisk ramsløg (nogle fed hvidløg kan også bruges)

- Olivenolie og salt

Start med at tænde ovnen på 200 grader.

Skrald rødbederne. Det er en god ide at gøre dette med forklæde og husholdningshandsker/engangshandsker, da den røde saft fra dem er ekstremt gennemtrængende.

Hæld nu en smule olivenolie i bunden af dit fad. Skær rødbederne i lige store stykker og læg dem i fadet.

Klip ramsløget udover rødbedestykkerne. Hvis du bruger hvidløg i stedet, så skær det i tynde skiver og fordel det mellem rødbedestykkerne.

Drys med din yndlingssalt og hæld lidt ekstra olie over (ca. 1 spsk.).

Nu mangler der kun at komme sølvpapir over fadet.

Bag det nu i mindst halvanden time. Jeg vil dog anbefale at man giver det i hvert fald 2 timer, gerne mere.

Nyd dem straks efter de tages ud af ovnen. Jeg lavede dette som tilbehør til noget kylling, som jeg også tilberedte i ovnen. Det går dog til langt det meste kød samt fisk eller som en del af et vegetarmåltid.

God appetit!


Comentarios


© 2021 af Nanna Philbert

bottom of page