top of page
  • Nanna Philbert

Dhal med grønne linser

Opdateret: 15. jan. 2021


Dhal er en typisk indisk linseret - hvis ikke du har stiftet bekendtskab med den, så er det på tide! Jeg har prøvet at lave min egen udgave af denne let krydrede og meget smagfulde ret og jeg vil nu dele den her med jer.

Til 4 personer:

- 250 g. (tørre) grønne linser

- 2 dåser hakkede tomater

- 1 løg

- 3 fed hvidløg

- 1 lille gurkemejerod (eller 2 tsk. tørret gurkemeje)

- 1 tsk. spidskommen

- 1/4 tsk. kardemomme

- 1 spsk. salt

- En smule sort peber

- 2 spsk. citronsaft

- Evt. en smule chili

- Ris til 4 personer*

Topping:

- Fraiche (eller vegansk alternativ)

- Frisk koriander


*evt. blomkålsris for mere kalorielet alternativ.

Først og fremmest er det vigtigt at linserne har stået og trukket i rigeligt med vand natten over, så de bløder op.

Hak løg, hvidløg og gurkemeje (husk at skrælle gurkemejeroden).

Svits det med krydderierne (spidskommen, kardemomme, peber og evt. chili) i bunden af en gryde eller i en wok i en smule olie (jeg brugte rapsolie).

Efter et par minutter tilsættes linser, hakkede tomater, citronsaft og salt. Lad det nu simre i 40-50 minutter. Husk at koge risene så det passer med at de er færdige på samme tid som resten.

Tilsæt evt. lidt mælk eller vand, hvis du synes at konsistensen bliver for tyk.

Læg ris som bund i en dyb tallerken og top dem med linserne.

Jeg vil også klart anbefale fraiche og friske krydderurter som koriander som yderligere toppings til retten.

Så er retten færdig!

Jeg håber, at I bliver lige så begejstrede for retten, som jeg er, og jeg kommer helt sikkert til at lave den mange gange igen. God appetit!


102 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page