top of page
  • Nanna Philbert

Torsk i karry og kokos

Opdateret: 15. jan. 2021


Lige så vigtigt som det er at sørge for at få spist fisk med jævne mellemrum, lige så svært kan det være at variere på hvilke måder man får det. Her er mit bud på en ret med fisk i ægte comfort-food stil som helt sikkert vil bringe lidt varme til disse kolde tider.

Til 4 personer skal du bruge:

- ca. 500 g. fersk torsk

- 3 porrer

- Et bundt forårsløg

- En dåse kokosmælk

- Halvanden 'terning' grøntsagsbullion

- 600 ml. vand

- 2 spsk. karry

- Salt og peber

- Ris til 4 personer (tilberedt efter anvisning på pakken)

Start med at skylle porrer og forårsløg grundigt og skær enderne og tørre blade af. Hak det nu groft.

Svits nu porrer, forårsløg og karry i bunden af en stor gryde i en smule fedtstof. Sæt 600 ml. vand til at koge i en elkedel. Tilføj nu kogende vand, bullion og kokosmælk til gryden.

Lad dt nu stå og simre i 20-30 minutter. Husk at koge ris.

Skær torsken i grove stykker. 5 minutter før spisetid tilføjes torskestykkerne til gryden. Lad det simre de sidste 5 minutter og spis!

Jeg vil anbefale at tilføje en lille klat mango chutney, det giver et sødt og lækkert strejf.

Jeg håber denne opskrift kan give lidt inspiration til, hvordan man kan få inkorporeret fisk i sin daglige kost på en ny måde - god appetit!


61 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page