Asparges og tomat i balsamico
- Nanna Philbert
- 25. apr. 2019
- 1 min læsning
Opdateret: 7. mar. 2020
Foråret byder på masser af lækre råvarer og endnu flere lækre og kreative måder at tilberede dem på. Denne opskrift er mit bud på en let lille anretning som passer rigtig godt til grillmad og andre ting som sæsonen byder på!

Du skal bruge:
- Et bundt grønne arparges
- Små tomater (gerne i forskellige farver, sort er ikke så afgørende)
- Olivenolie
- Timian
- Salt og peber
Til dressingen:
- Balsamico
- Citronsaft
- Honning
- Mørk sirup
Fremgangsmåde
Tomaterne
- Halvér tomaterne og placer dem i et ildfast fad
- Hæld lidt olivenolie over dem samt lidt timian, salt og friskkværnet sort peber
- Dæk fadet til med sølvpapir og bag det i ovnen ved 180 grader i en times tid
Asparges
- Fjern den lidt træls ende af aspargesne, evt knæk dem af, så knækker de af sig selv hvor de skal.
- Kog dem i let saltet vand i 4-5 minutter
- Hæld vandet fra og hæld straks koldt vand over dem.
Begge dele skal køles helt ned.
Dressingen
- Bland ca. 2 spsk. balsamico, 1 spsk. citronsaft, 1 tsk. honning og 1 tsk. mørk sirup i en lille skål og rør det hele godt sammen til det har en ensartet konsistens.
Anretningen
- Placer nederst asparges og herefter tomaterne. Jeg havde gemt væsken fra tomaterne i fadet, og denne hældte jeg herefter udover
- Fordel dressingen nænsomt over retten så det er spredt jævn.
- Kværn evt lidt ekstra frisk peber over retten som final touch.


God appetit!
Comments