Shakshuka
- Nanna Philbert
- 26. maj 2019
- 2 min læsning
Opdateret: 15. jan. 2021
Lige siden denne skønne ret blev introduceret i mit liv har det kriblet i fingrene på mig efter at lave mit eget take på retten. Det får I her!

Du skal bruge (2-3 personer):
- 2 dåser hakkede tomater
- 1 dåse tomatpuré
- Chorizo, ca. 80 g
- 6-8 æg
- 2 store tomater
- 1 rød peber
- 3-4 forårsløg
- 1 rød chili eller 1 tsk. sambal oelek
- 3 fed hvidløg
1 tsk. stødt paprika
- 1 tsk. spidskommen
- Salt og sort peber
Til at toppe retten
- Persille eller koriander
- Fetaost
- Citronsaft
- Friskkværnet sort peber
- Evt. lidt ekstra frisk tomat

Fremgangsmåde
- Start med at skære chorizo og de friske grøntsager (tomat, peber, forårsløg, chili) i relativt små stykker. Læg evt lidt tomat til siden at pynte med til sidst
- Steg det af på panden i lidt fedtstof (evt. baconfedt) i ca. 5 minutter og pres herefter hvidløg på panden og tilføj krydderierne så de kan blive varmet igennem et par minutter
- Tilsæt hakket tomat og tomatpuré og lad det stå og simre 5-10 minutter
- Smag til med salt og peber
- Tilføj nu æggene til panden ved at lave en lille fordybning i tomatmassen med en grydeske og slå ægget ud heri. Således bliver ægget porcheret
- Har du et låg til din pande så sæt dette over, så går det lidt hurtigere. Alternativt kan panden dækkes til med sølvpapir. Herefter skal det simre yderligere 10-15 minutter indtil æggene er færdige som man ønsker dem (omtrent svarende til et spejlæg)
- Når retten er færdig toppes den med frisk feta, masser af persille/koriander og friskkværnet sort peber samt lidt citronsaft + evt. frisk tomat
- Nydes med det samme og spis gerne direkte fra panden!


God appetit!
留言